Folk, der har haft flere hunde, eller arbejder med dyr til daglig, dør af grin over dette skriv. Det gør ikke noget, for pointen handler ikke om, hvordan bomuldshunden Conrad blev en del af vores familie - mor, far og to døtre - tilbage i sommeren 2012 efter syv-otte års pres fra den yngste datter. Conrad blev fra dag ét det femte familiemedlem, han blev forkælet, vi havde mulighed for aldrig at efterlade ham alene, så forholdet og den betingelsesløse kærlighed var på et niveau, som får landmænd og dyrlæger til at ryste på hovederne. For meget, ville de sikkert mumle, og måske med rette. Men det blev vores måde at have hund på. Denne sommer var hele familien ved den jyske vestkyst, og efter fine dage blev Conrad pludselig syg. Han døjede i forvejen med en diskusprolaps, som han blev medicineret for, men en morgen var mere stødt til. Han var i store smerter, rystede, og vi kunne ikke røre ham. Når vi forsøgte, skreg han på en måde, som jeg aldrig håber at skulle høre igen. Alle græd. Der var kaos. Rundringningen til mere end 10 dyrlæger og dyrehospitaler i Vestjylland gav intet resultat – ingen ville eller kunne køre ud for at hjælpe – og frustrationen var på vej over i desperation på grund af en lidende hund, som det ville være et overgreb at flytte. Og så …, på Holstebro Dyrehospital gav en sød kvinde nummeret til Lone Vester, som står bag Dyrlægekompagniet med base i Silkeborg. Men hvem gider at køre fra Silkeborg til Vedersø Klit midt i sommerferien? Lone Vester smed alt, rokerede rundt på sin kalender, og satte straks kursen mod Vestjylland, hvor hun ankom lige over middag. Hun mødte en stærkt lidende hund og fire, flæbende voksne mennesker, hvilket hun håndterede roligt, empatisk, tålmodigt og med stor faglighed. Det var så fint, selv om vi mistede vores elskede hund, der lå præcis, som han plejer på sin lille dyne på forsædet af Lone Vesters bil – i selskab med sit yndlingslegedyr samt den blomst, som Lone Vester plukkede, lige inden hun kørte. Vi glemmer aldrig nogensinde Conrad, men vi glemmer heller ikke nogensinde Lone Vester. Det, hun gjorde for os, var meget mere end et job. Det var smukt og unikt.