Regnbuebroen

“På rejsen til Evigheden findes et sted kaldet Regnbuebroen.

Når et kæledyr, som vi har elsket højt, dør, krydser det Regnbuebroen.

Dér er grønne enge, træer og badesøer, så vores elskede dyrevenner kan løbe rundt og lege sammen.

Der er masser af godbidder, mad, vand, legetøj og solskin. Og en blød sofa eller vindueskarm at ligge i.

Vores kæledyr er glade og har det godt.

Alle dyr, som en gang var syge og gamle, får deres sundhed og livskraft tilbage. Præcis sådan som vi mindes dem.

Dyrene er glade og tilfredse på nær én enkelt ting. Alle som én savner de deres kære, som engang stod dem nær og som de måtte rejse fra.

Sammen løber de og leger. Men den dag kommer, da et af dem med ét stopper og ser hen mod horisonten.

Blikket er klart og opmærksomt. Og snuden kan genkende en velkendt duft.

Pludselig begynder kæledyret at hoppe af glæde og løber bort fra flokken. Det næsten flyver hen over det grønne græs så hurtigt, som dets ben kan bære det.

Det har fået øje på dig og når du og din specielle ven endelig mødes, omfavner I hinanden i et glædeligt gensyn for aldrig nogensinde mere at skilles.

De glade kys nærmest regner ned over dit ansigt, dine hænder nusser igen dit elskede dyr, og du ser endnu engang ind i disse trofaste øjne.

Alt for længe var kæledyret borte fra dit liv, men aldrig et øjeblik fra dit hjerte.

Derpå krydser I Regnbuebroen sammen…”

 

– Forfatter, ukendt